Afstemning om Canal 8 og 9 inden 1. maj

Canal 8 og 9 kan vende tilbage permanent i hhv. Sports-/Familie-/Fuldpakken. 
Bestyrelsen i VAL finder det mest demokratisk, at medlemmerne af de berørte kanalpakker stemmer om Canal 8 og 9, da der er tale om en ændring i forhold hvad der blev fremlagt på generalforsamlingen, herunder en større prisstigning.
 
Alle berørte medlemmer får en stemmeseddel indenfor de nærmeste dage.
 
Herunder kan du læse nærmere om baggrunden for den ny situation samt mere om nye kanaler på vej.

Baggrund

1. april skete der justeringer af pakkerne. Nogle kanaler forsvandt og en enkelt kom til. I tilvalgspakkerne kommer der mange nye kanaler, der også kan tilvælges enkeltvis. Det er de kanaler eller pakker, som man skal have programkort for at kunne se.

Vi tog de to sportskanaler, Canal 8 og Canal 9, af. Kanal 6 HD kom til. Canal 8 og 9 er nu tilbage, måske kun midlertidigt frem til 1.5.2014. På nogle TV / bokse kræver det en kanalsøgning at få dem frem. Du kan også lave en individuel søgning for kun Canal 8 og 9. I så fald kan du nøjes med at søge på 834 MHz.

Vi køber disse kanaler af Canal Digital, der er salgsagent for CMore, som ejer dem. I forhandlingsforløbet krævede Canal Digital, at vi flyttede de to udprægede sportskanaler Canal 8 og 9 i ned i grund- eller mellempakken, ikke sportspakken.

Kort før 1. april modtog vi så tilbud om, at vi godt kunne beholde de to kanaler alligevel, på den betingelse, at Canal 9 også eksponeres i familiepakken. Dette har vi godtaget (det har Tune også), og vi har lagt den på plads 89. Canal 8 Sport er i øvrigt samtidig i HD.

I sportspakken får de to pladserne: 98 og 99

Har du sportspakken og laver en søgning, så får du sort skærm for programplads 89. Husk derfor, at det er udgaven på plads 99, du skal bruge.

Har du familiepakken, så finder du derfor nu Canal 9 HD på programplads 89. For at undgå forveksling, er den på denne plads benævnt “Canal 9 HD fam.”, således at de med sportspakke ikke vil stå med en sort kanal. Har du sportspakke, skal du altså bruge den, der alene er benævnt “Canal 9 HD” på programplads 99.

Har du fuldpakke, finder du altså nu Canal 9 HD to steder.

Hvis du oplever den mindste form for pixellering/mosaik eller andre fejl ved billederne, så skyldes det i reglen din egen installation. De nye kanaler er grundigt testet ude i anlægget uden fejl. VAL indestår for perfekt kvalitet frem til afleveringspunktet (stander ved vej). 

Flere kanaler i HD

Eurosport 2, TV2 Zulu, DK4 og TV4 Sverige, RTL kommer i HD.

Zulu i HD, og spejles også analogt

Zulu blev taget ud af den analoge pakke, fordi den kommer i HD. Men vi har fået mulighed for at få den analogt med igen, og den er indsat 17. april på kanal 35.

Tilvalgspakken “Discovery”, der indeholder TLC, udgår. Discovery Showcase, der var en trøstpræmie, fordi Canal Digital ikke kunne levere Discovery i HD, tages også ud, men CD er dog endnu ikke klar med Discovery i HD. National Geographic kommer i en dansk og en europæisk udgave; den ene i HD, den anden i SD. VH1 i begge versioner forsvinder; den kan dog fortsat erhverves som tilkøbskanal til. Showtime og MTV Live HD er taget ud. MTV blev ændret fra HD til SD. Dette var faktisk en fejl, og den rettes tilbage til HD lige efter påske 2014. Der kommer et hav af MTV tilkøbskanaler.

Ligeledes kort inden 1. april modtog vi også tilbud om flere filmkanaler, hvoraf nogle placeres i familiepakken, andre alene som lavpris tilvalgskanaler.

Der kommer rigtigt mange nye enkelt-tilvalgskanaler. Læs mere om dette på programoversigten for tilvalgskanaler.

Ved omlægningen ændres der derfor kun ganske få kanaler. Nogle TV klarer det, for andre skal der laves kanalsøgning