Internet

Vi tilbyder en meget høj hastighed, op til 260 Mbit download / 52 Mbit upload, til en meget lav pris – læs mere her. Første år skal betales forud, modem/router stilles gratis til rådighed af VAL.

Husk at undersøge evt. opsigelsesvarsel hos din nuværende udbyder. Du kan sagtens komme på VALs internet inden dit ”gamle” abonnement udløber.

Har du “medarbejderbredbånd”, skal du først sikre, at din arbejdsgiver vil acceptere os som leverandør. Mange arbejdsgivere tilbyder kun bredbånd via storkundeaftaler. Husk at påføre faktureringsoplysninger ved tilmelding.

Sådan kommer du på nettet via antennestikket i Vindinge Antennelaug:

Udfyld tilmeldingsformularen via linket. For at kunne bestille internet skal du naturligvis være tilsluttet Vindinge Antennelaugs kabelnet i forvejen.

En standardinstallation indebærer

  • Færdigkonfigureret modem med 2 telefonporte, indbygget router med 4 porte, og wi-fi-adgang
  • Router leveres forudindstillet til trådløs
  • Gør-det-selv-løsning
  • Oprettelse af op til 3 email-adresser der ender på @vindingenet.dk
  • Mulighed for IP-telefoni via Evercall (læs mere her)

Ikke inkluderet i prisen:

  • Omkostninger til etablering af ledningsføring til kabelmodemet (dine kabelforbindelser i huset)
  • Eventuelle udgifter til reparation/udskifting af fejlbehæftet stikledning
  • Eventuelle efterreparationer på grund, bygning og evt. interiør
  • Opstilling og tilslutning (læs mere nedenfor)
  • Garanteret problemfrit wi-fi (læs mere nedenfor)

MEGET VIGTIGT:

  • Hvis du har forældede antennestik efter en standard fra før 1975 – så skal disse udskiftes. Du bør under alle omstændigheder efterse alle dine installationer for at sikre, at de er HF-tætte. Det gælder både kabler, stik, fordelere og antenneforstærkere. Læs mere om dette på vores Support-side.
  • Alle former for teknisk bistand er for medlemmets egen regning. Bestyrelsen kan ikke hjælpe med hverken opstilling, installation, tilslutning, wi-fi eller andre forhold omkring “den daglige forbindelse”. Vindinge Antennelaug garanterer alene et perfekt signal leveret til standeren, og forudsat at stikledning og installation er korrekt og lavet efter forskifterne, garanteres en perfekt internetforbindelse med høj oppetid. Den maksimale hastighed kan kun opnås ved kablet forbindelse. Læs evt. mere på Tunes infoside her.
  • Der udleveres en standard router (fabrikat Cisco, vi råder over flere typer, alle DOCSIS 3.0) med wi-fi-adgang. Alt efter hvor routeren placeres, hvor de trådløse enheder befinder sig i forhold til routeren og ikke mindst hvordan boligen er indrettet (betonvægge dæmper signalet betragteligt!) vil det trådløse netværk opleves godt og problemfrit i nogle huse og mindre godt i andre.
  • Oplever du problemer med det trådløse miljø, så læs vores FAQ vedr. langsomt trådløst internet.