TV2PLAY

Ændrede vilkår for TV2PLAY pr. 1.1.2021

Ændringer i TV2PLAY-abonnement  for medlemmer med mellempakke:

TV2 har mod vores vilje gennemført en kontraktændring, der medfører at man fra 1.1.2021 foruden abonnement på mellempakken også skal have TV2SportX i sit programvalg for at kunne købe TV2PLAY igennem Vindinge Antennelaug.

Da TV2SportX ikke ligger i vores mellempakke, skal man tilkøbe denne som ekstra kanal, hvis man vil have TV2PLAY gennem Vindinge Antennelaug. Den koster 40 kr. pr. måned. Derfor stiger prisen på TV2PLAY sådan set med 40 kr. til 89 kr. pr måned, gældende fra årsskiftet. Beløbet faktureres som TV2SportX, ekstra kanal.

Har du i forvejen kort og kortlæser til ekstra kanaler, vil du pr. årsskiftet kunne se TV2SportX på dit almindelige TV. Men har du ikke kort og kortlæser, vil du kun have SportX tilgængelig via TV2PLAY. Det er ikke et krav at du anskaffer kort og kortlæser. Et sådan sæt kan tilkøbes – det koster 360 kr. og bestilles via Helpdesk.

Såfremt du ikke ønsker at fortsætte med TV2PLAY på disse vilkår, skal du framelde dig TV2PLAY i Selvbetjening inden 15/12-2020.

Ellers vil dit abonnement blive udvidet med TV2-Sport-X som tilvalgskanal, også selv om du ikke har kort/kortlæser i forvejen.

Vi vil gerne gøre opmærksom på, at du som medlem af Vindinge Antennelaug fortsat sparer 90 kr. pr måned på TV2PLAY. Det koster 179 kr. hvis den købes direkte hos TV2 .

– – –

Generelle betingelser for TV2PLAY via Vindinge Antennelaug

Bemærk – tilbuddet gælder kun medlemmer med mellempakke eller fuldpakke:

Du kan få TV2PLAY gennem Vindinge Antennelaug med stor rabat. Vi tilbyder pakken “Favorit + sport uden reklamer til kun 49,- (normalpris 179,-).

”Favorit + Sport uden reklamer” giver adgang til TV2s syv livekanaler (TV2, NEWS, ZULU, CHARLIE, FRI, SPORT og SPORT X) samt fuld adgang til alt indhold på TV2PLAY. Almindelige reklameblokke indgår stadig på livekanalerne, men du får ikke reklamer på on demand-programmer.

Læs de nærmere brugerbetingelser på TV2s hjemmeside. Du kan bestille TV2PLAY i Selvbetjening. Det er også her du senere kan opsige abonnementet.

BEMÆRK: TV2PLAY bruger din Kontakt email-adresse, når de skriver tilbage med dine login-oplysninger. Den står under Mine stamdata i Selvbetjening. Hvis du ikke har registreret en Kontakt email-adresse i vores selvbetjening, kan du derfor ikke benytte tjenesten.

Hvis du ikke automatisk modtager en bekræftelsesmail fra TV2PLAY skal du gå til deres login-side og klikke på “Glemt adgangskode”. Husk at kigge i mapper som SPAM, Reklame, Uønsket post osv.