Trådløst internet – hvad kan du forvente?

Vi tilbyder trådløst internet via det modem, der stilles til rådighed, når du har internet gennem Vindinge Antennelaug.

Det trådløse netværk kører 2,4 GHz og 5 GHz. Det vil give et rimelig stablit net i et almindeligt parcelhus og er som regel “nok” til både lidt streaming (også via fx. Chromecast) og div. online spil.

MEN hvis der skal spilles “tunge” spil skal du ikke forvente, at det udleverede Cisco modems trådløse netværk er kraftigt og hurtigt nok. “Tunge” spil er fx Fortnite, Grand Theft Auto (GTA), Overwatch, Counter Strike (CS:GO), Land Of Legends (LOL), World Of Warcraft (WOW), Roblox m.fl.

Her bør du trække et kabel fra Cisco modemmet og til computer / Playstation / Nintendo / Xbox osv.

Er det umuligt at trække kabler, eller foretrækker du trods anbefalingerne at køre trådsløst m.h.p. gaming, så forhør dig i de lokale elektronikvarehuse og  specialforretninger og få rådgivning til køb af et access point til det specifikke formål.

Har du brug for at forbedre den trådløse dækning i hjemmet generelt, og ikke specifikt til gaming, skulle du overveje at skifte til det nye ARRIS-modem. Læs mere her.

Husk at slå senderen i modemmet fra, hvis du opsætter et andet access point. Det gør du i Selvbetjening under Internet -> Skift indstillinger (fjern “flueben” i Tænd Wi-fi).