Husinstallationer

Antenneinstallationen er det svage led i hjemmet!

Luften er fyldt med trådløse signaler fra computere, fjernsyn, mobiltelefoner, printere, højttalere m.m. – og samtidig er mange antennestik, -kabler og -forstærkere af ældre og ubeskyttet type.

Det fungerede måske godt tidligere – men pludselig oplever du problemer. I så fald er der god grund til at gå din installation grundigt igennem. En korrekt udført installation med tidssvarende HF-tætte komponenter er altafgørende for et perfekt TV-signal og en stabil internetforbindelse.

Sådan udføres din antenneinstallation korrekt (printvenlige versioner kan downloades her: Husinstallation med internet eller Husinstallation kun TV

Har du internet fra VAL, og er installationen ikke udført korrekt, er der stor chance for at du sender støj ud i kabelnettet til gene for alle andre. Måske fungerer din egen forbindelse fint, men du kan være skyld i at hundredevis af andre har problemer.

[embedyt] https://www.youtube.com/watch?v=Ts3V1NUfsic[/embedyt]

Med digitalt TV og det mobile bredbånd på 800 MHz er kravene til husstandens antenneinstallationer markant øget de senere år, og de skal være korrekt afskærmet for ikke at blive generet af udefrakommende signaler.

Billedet kan pixellere eller “fryse”, og visse kanaler kan pludselig forsvinde.

Et TV-signal er ikke kun et TV-signal, men en kæde af informationer: information om billedformat, lyd, elektronisk programguide, undertekster osv. Så det er en kompleks ting, hvor meget kan gå galt.

På ældre installationer kan du ikke umiddelbart se, om de er skærmet ordentligt af. Men vil du være sikker på, at stik og kabler er afskærmet, så kig i butikkerne efter godkendelsesmærkerne Stofa Approved og YouSee Ready.

Hvad skal jeg købe?

Køb tætte kabler og stik. Køb hos professionelle antenneinstallatører, specialbutikker eller i velassorterede byggemarkeder. Tætte kabler og stik koster mere end utætte – måske en hundredelap mere – men det er en lille udgift sammenlignet med en fladskærm til 5000,-.

Klik videre til næste side for oversigt samt forklaring over HF tætte produkter som kan anbefales,