Vælg-selv kanaler

Digitale tilvalgsprogrammer / -pakker (a la carte), som kræver kort (Conax)

Vi har 61 digitale tilvalgsprogrammer / – pakker (a la carte ekstrakanaler), som kræver kort og CA-modul (kortlæser med Conax). Heraf er der 31, som kun kan købes i tilvalg, enten enkeltvis eller indeholdt i en lille temapakke. De 30 andre optræder altså hver især i en af pakkerne over grundpakken.

Men du skal blot have grundpakke for at kunne købe disse tilvalgsprogrammer/-pakker, Og så skal du have en Conax kortlæser til 190 kr og til den have udleveret et programkort til 130 kr pr styk. Til gengæld kan du selv styre af- og tilmelding af tilvalgskanalerne, da dette sker rent digitalt, og der ikke skal en tekniker ud og lave noget i skabet ud for din bopæl, så der er ikke ekstra gebyrer, så snart du har anskaffet Conax kortlæser og kort.

Stort set alle digitale tv har en slids i siden til en kortlæser. Denne kaldes Common Interface, eller PCMCIA card slot

Her fra et LG-tv, set fra siden

 Her fra et Samsung tv, set bagfra Selve kortlæseren er altså fysisk udformet som et PCMCIA kort, som måske kendes fra laptops

 
Her set sammen med programkortet fra Glenten, som er til højre. Ikke alle programkort, som vi har udleveret, er forsynet med det påtrykte logo med “Glenten” på. Bemærk, at der er en chip på programkortet; den med de små guldkontakter. Den ende, som chippen sidder på, skal længst ind i kortlæseren. Programkortet er her skubbet let ind i kortlæseren.
Kortlæserens ene ende har en masse huller i to rækker. Det er den ende, der skal ind i tv-apparatets / boksens 8 mm kortlæser-slids.
Den anden ende, der skal vende udad, har en slids til selve programkortet, og det er i størrelse akkurat som et kreditkort, og er altså også forsynet med en chip. Kontaktpunkterne på programkortet skal vende mod den tykke side i kortlæseren, altså vendt mod højre på dette foto.