Kanalsøgning på tv eller boks

Skal du lave kanalsøgning, så husk:

  • Digital / analog: Digital DVB-C
  • “Kabel-TV” – ikke “Egen antenne” – ikke “luft”
  • Ikke automatisk søgning.
    Hvis du kan vælge operatør, så vælg ikke YouSee, Stofa eller Glenten, men “andet”. Det er somme tider en forudsætning for at kunne angive netværks-ID (som er 1), at man vælger “Netværk” i stedet for “Manuel”. Det er i orden at gøre dette, dersom den tilbyder YouSee, Stofa, Glenten, Skagen Antennelaug, Waoo og en del andre, og til sidst “Andet”. Da skal du gøre dette, og så steppe hen til Andet. Hvis du har en boks af typen Denver, Clint, Bluetinum eller Maximum, så skal den softwareopdateres. Klik her for at så en liste over hvor du henter software til disse. Hvis boksen ikke er softwareopdateret, kan du enten ikke angive alle parametre, eller – den finder ikke alle kanaler. Nå. Nu kan du så angive alle parametre, som er:
  • Frekvens: 138 MHz = 138.000 kHz
    Nogle bokse tillader ikke denne frekvens. Du kan så i stedet angive 362 MHz eller 362000 kHz.
  • Symbolrate: 6875 kSym/sec (kilo symboler pr sekund)
  • Modulation: 256 QAM
    TV’et eller boksen foreslår selv 64 QAM. Step op eller til højre til 256 QAM. Andre bokse finder selv ud af dette.
  • Netværks-ID: 1 (eller 000001 eller 001 – HUSK ALTID foranstillede nuller)
  • Søgetilstand: Hurtig / frie kanaler.
    Hvis dit tv eller din boks skal bruge et særskilt programkort (hvis du f.eks. skal have Golf-kanalen), så skal du dog vælge Fuld søgning / alle kanaler.
  • LCN: Ja (sikrer rigtig kanalnummerering efter Nordig Unified).

Indstilling af digitalt Panasonic TV: Brugere af Panasonic TV skal foretage en fabriksnulstilling, vælge menusprog Dansk, Land: Norge, og alle andre sprogvalg: dansk eller “originalsprog”. Besværligt ja – fortæl Panasonic dét.


Sådan skal startbilledet før kanalsøgning se ud på et Samung TV.

 


Sådan skal startbilledet før kanalsøgning se ud på et Sony tv

 


Sådan udfyldes netværks-ID på et Sony tv

 

Med fuld pakke finder den 161 tv-stationer (heraf er de 33 i virkeligheden radio). Der skal være mindst 70 ukodede og 58 kodede digitale kanaler. Der skal være 33 radiokanaler og 9 analoge kanaler. De analoge gør vi dog mere ved om meget kort tid.

Dette er fra et Samsung TV

 


Fra et Philips TV

 

Fra en boks, såsom Clint DC1:

Opsætningen er:

Land: Danmark
Sprog: Dansk
Netværk: Andet
Startfrekvens: 138000 kHz
Symbolrate: 6875
QAM256
Netværk-ID: 00001
Find gratis kanaler (den kan jo aldrig tage en kortlæser)

Derefter trykkes START, og den finder alle kanalerne og spiller fejlfrit

 

Fra en Triax box.

Her er valgt startfrekvens 362 MHz, fordi den ikke kan lide 138 MHz. Resultatet bliver det samme til sidst.

Hvis dit tv ikke viser kanalerne i den rigtige rækkefølge eller nummerorden: DR1 er nr 1, TV2 er nr 2, osv., så er det fordi det ikke overholder gældende standard for kanalnummerering, Nordig Unified. Du kan evt. prøve med landekode Sverige eller Finland (sprog fortsat dansk), men du risikerer så svenske undertekster. Men det rigtige er at lave en softwareopgradering af dit tv – eller din boks. Find fabrikantens hjemmeside, find support, download software til en USB-stick. Sæt denne i tv’et (eller boksen) og opgradér. Hvis det ikke hjælper, så tag kontakt med leverandøren af dit tv. Og du skal ikke acceptere en historie om at det er fordi vi får signal fra Glenten. Signaleringen sker i Tune, og vi overholder Nordig Unified.