Analoge nedskæringer

Fra og med tirsdag vil kun følgende analoge kanaler være tilgængelige:

– Grundpakken: DR1, DR2, TV2, Ramasjang
– Mellempakken: TV2 Charlie
– Familiepakken: TV2 News

Vore programleverandører (Viasat, Canal Digital, SBS osv.) har nu valgt, at de ikke mere at levere indkommende signaler på en form, der gør det muligt for os at sende analogt i samme omfang som tidligere, uden store investeringer i en hastigt svindende teknologi.

Derfor har Tune kabelnet valgt – ikke at lukke helt ned, men at begrænse antallet af analoge kanaler, således at vi ikke skal anskaffe dyrt udstyr dertil. Stort set alle andre store kabel tv operatører lukker helt for de sidste analoge kanaler nu i februar.

Hvis du har et ældre fjernsyn, der kun kan modtage det analoge signal (hovedsageligt billedrørs-tv), vil du efter 9. februar 2016 opleve sort skærm på de fleste kanaler.