FEJL PÅ DIN REGNING?

Vi har desværre konstateret flere fejl i de udsendte opkrævninger for første halvår 2014. Beløbene er korrekte, men pakkenavne og periodeangivelse er i flere tilfælde forkerte.

Både Mellempakken og Familiepakken kaldes “Medium pakke” mens Sportspakken kaldes “Stor pakke”. Du skal derfor kontrollere, at beløbet stemmer med vores prisliste, som du finder her: http://vindinge-antennelaug.dk/TVogRadio/TVogRadioPriser

Desuden stemmer teksten ved Copydan-afgiften ikke overens med TV-pakkens navn. Af opkrævninger på grundpakken fremgår fx en Copydan-afgift for “medium pakke”. Beløbet er imidlertid korrekt.

Sidst men ikke mindst er teksten vedr. årskontingent og evt. internet forkert, idet der kun opkræves kontingent for første halvår og internet for januar måned. Kontingentets størrelse for 2014 fastsættes først på generalforsamlingen i februar.

Bestyrelsen er MEGET KED AF at disse fejl er sket, for det skaber stor forvirring, hvis man nærlæser sin regning. Vi er dog ret sikre på, at beløbene i alle tilfælde er korrekte. Det er kun betegnelserne, der er forkerte. 

Hvis du mener, der er fejl i det opkrævede beløb, er du naturligvis velkommen til at kontakte os. Benyt venligst formularen på hjemmesiden og skriv til hele bestyrelsen.

Til orientering er fejlen sket i Tune i forbindelse med indtastning af de mange oplysninger i vores nye database. Vi kan kun beklage og vil gøre alt hvad vi kan for, at der er styr på alle detaljer på næste opkrævning.

Venlig hilsen og godt nytår,
Bestyrelsen