Fordeling på pakker og valg af internet.

Hej alle

Så er der talt op og lagt sammen, og det er glædeligt at pakkevalget er så spredt som vist. I andre foreninger har op mod 80% valgt fuldpakken. Vores resultat viser, at det var det rigtige valg at indføre programpakker.

32 mangler at svare, de vil modtage besøg fra bestyrelsen med henblik på et hurtigt svar. Eller endnu bedre, skynd jer at aflevere, så vi er fri på at bruge tid på husstandsbesøg – vi har rigeligt at lave i forvejen.

Fordelingen er.

Grundpakke: 24% – Mellempakke:38% – Fuldpakke:38% – Internet via Vindinge: 61%

Overgang til den nye signalforsyning vil blive gennemført den mandag den 25-6 eller tirsdag den 26-6. Disse dage er valgt fordi der ingen EM fodbold kampe er disse dage, samt at det giver lidt tid inden flere medlemmer af bestyrelsen er på ferie.

Når du kommer hjem en af disse dage og du ingen tv kanaler har på dit fjernsyn, skal du altså geninstallere kanaler. Husk at vælge at søge efter. DVB-C ( Kabel ) på jeres tv. Når jeres tilmeldinger er reigsteret hos Yousee på et tidspunkt efter 1-7-2012, vil det være muligt for jer at gå ind og tilkøbe tillægsydelser og ekstrakanaler som anført i nyhedsbrev.

Here info om dette følger her på hjemmesiden når det bliver muligt.

Bestyrelsen er også særdeles tilfreds med at over 60% allerede nu har tilmeldt sig internet, det er positivt at I som medlemmer bakker så kraftigt op om denne beslutning. Planen er at vi snart vil idriftsætte ca 20 brugere som testpiloter. Der er dog nogle tekniske og kontraktlige forhold der skal endeligt afklares først. Disse vil blive spredt geografisk over byen.

Hvis du gerne vil være med i denne pulje, bedes du kontakte formand@vindinge-antennelaug.dk Det er en betingelse at du bruger internettet en hel del hjemmefra og er parat til at udføre visse download/upload tests samt informere bestyrelsen i testperioden, som vi være 1-2 mdr.

Spørgsmål til disse ting kan rettes til ovenstående mailadr.

Yderligere info vil tilgå jer på de mailadresser, i har oplyst. Dem der ikke har oplyst mailadresse vil modtage et lille infobrev i postkassen.

MVH

Bestyrelsen